|
|
|

 |
Endnu engang fuldt hus på Karby Kroketstadion
Atter var der fyldt op på Karby Friskoles fodboldbane da Kroketmesterskaberne 2006 blev sat i gang lørdag d. 29 juli kl. 10. Det blev en weekend med højt humør og masser af overraskelser. |  |  |
 |
Tirsdag, Onsdag og Torsdag Allerede tirsdag før turneringen knoklede flere fra Staben med at gøre pladsen spilleklar, og de følgende dage blev de mange andre forberedelser sat i gang. Der blev købt ind i store mængder, sat telt op, målt baner op, hentet musikanlæg der blev sat til, ankomst af kølecontainer og så blev fadølsanlægget sat op.
Rejsningen af det 100 m2 store telt var en lidt særlig oplevelse i år. Det var nogle stolte Stabsdrenge, der med lidt mere rutine siden sidste års opsætning af telt, fik Stabens eget telt (!!) op at stå. Det var en af de mange overraskelser. Ca. en uge før Kroketturneringen fik Staben pludselig mulighed for at købe det 100 m2 store telt, der også sidste år blev brugt til turneringen. Nu har Staben et officielt Kroketmesterskabstelt, der allerede har flere års kroket-stævne-erfaringer på teltdugen.
Erfaring gør klog. Staben var tidligt i gang med forberedelserne i år. Alle vidste, hvad deres tjans var, og det resulterede i, at Staben havde mere tid til at hygge sig og være med i alt det sjove om fredagen. |  |  |
 |
Fredag Fredag begyndte Stadion at blive fyldt med telte og festglade mennesker. Vi skævede alle lidt nervøst mod himlen og spekulerede på, hvad vejrguderne havde at byde på. Sidste års regnvejrs-kroket stod klart i erindringen. Men vejrguderne valgte at overraske os og bød på super sommervejr i Karby hele weekenden, trods regn mange andre steder i landet.
Et øjeblik troede vi, at en ny generation spillere ville melde sig på banen, da en rigtig pensionistminibus kørte ind på Stadion. Og det var da også nogle gamle kendinge, der strømmede ud af bussen. De fleste deltagere ankommer til Stadion i egen bil, men PKK’erne, der jo tradition tro havde været i træningslejr i Skive først, ankom i minibus i år.
Glade var PKK’erne, for stemningen var høj i den ikke særlig hippe bus. Hvorfor interessere sig for bussen ”hip-heds-niveau” kan man spørge? Simpelthen fordi turneringen havde et nyt hold spillere med i år. RCC – Roskilde Crocket Club – gjorde deres entré i en super sej minibus fyldt med tjekket gejl. Velkommen til RCC. |  |  |
 |
Igen i år blev pladsen fyldt op af nye og kendte ansigter. Alle var meget velkomne, og den gode stemning spredte sig hurtigt. Blandt de nye deltagere var også undertegnedes søster, der nu efterhånden havde hørt Emborg og jeg tale om turneringen i et par år, og det var tid for hende at opleve det på egen krop. Selvom det åbenbart ligger til familien at spille sig selv ud af turneringen temmelig hurtigt, havde hun en dejlig weekend, og mon ikke vi har en fast deltager i de næste år der kommer? Velkommen til Søs (Miriam).
Også velkommen til de sidste nye skud på Kroketturneringens stamme. Alberte, Anton og Emily fik selskab i børneklubben af Silas og Laura. Der var nærmest babyboom på Stadion i år. Staben og gæster bliver jo ældre, og fremover skal der vist tænkes børnevenlige aktiviteter ind i weekendens program. Vi ved allerede nu, at der jo næste år er en lille ny mini-Rotbøll. |  |  |
 |
Lisbeth fra PKK kom på alles læber, da hun kom til at sparke sin fod ind i et af teltes dødsens farlige bardunkroge, og måtte desværre en tur på skadestuen. Det skulle dog ikke forhindre hende i at vise god holdning …. Hun spillede faktisk ganske habilt kroket resten af turneringen, hvilket da også gav hende en nominering til Stabens nye ærespris.
I år havde vi advaret Pizza-manden, så han leverede uden problemer en kæmpe stak pizzaer til fredagens spisegæster, og så var festen i gang. Par-turneringen var i fuld gang, og hurtigt var der en spillergruppe, der gik mod afsluttende runder. Turneringen varede meget længe, og først langt ud på de mørke nattetimer blev vinderparret kåret. Vinderne af par-turneringen blev ???Tillykke med sejren . Nogle mener de vandt, fordi de var dygtige, andre fordi deres modspillere måske var blevet en anelse visne
…. Både vindere og tabere gik efterfølgende til baren, og festede til langt ind i lørdag morgen… og der var en del diskussion af, hvor højt volumenkontrollen egentligt må være skruet op, natten før man skal levere Årets kroket præstation |  |  |
 |
Lørdag Lørdag blev morgenmaden indtaget i ro og mag. De fleste var lidt flade, men det fordampede hurtigt i den gode stemning…. Eller var det noget med at rejse sig ved det træ, man jordede dagen før …. Staben skød turneringen i gang, og snart steg de glade toner af kroketspil op fra pladsen. Vejrguderne var stadig med os, og solen skinnede fra en næsten skyfri himmel…. Og det blev nærmest stegende hedt.
Det er en fornøjelse at spille kroket, når forskellige niveauer af spillere kan spille sammen, og man alligevel kan hygge sig og have det sjovt! Alligevel blev fårene snart skilt fra bukkene. Dagen forløb med kroket, hygge, frokost, kage (tak til mor-Bente – en fornøjelse som altid), vådt til halsen og ikke mindst super godt vejr!
I år havde vi folk til at klare grill og gris, så hen ad eftermiddagen kom et par flinke fyre med meter vis af gris. De kom…De så …..De stegte …. Og Vi åd !!…. mums!! |  |  |
 | Ved siden af hovedturneringen bliver der hvert år spillet en jokerturnering. I år var det Christina Rotbøll, der kom med i finalen på en jokerplads. I finalen spillede hun side om side med Hans Martens, Vibeke L Andersen (PKK), Henrik Steengaard og Lennart Pedersen. |  |  |  |  |
 |
Christina må virkelig have drukket et vidundermiddel, for hun gik fra at være jokervinder til turneringsmester. Weekendens største overraskelse – Christina Rotbøll nappede vindertitlen!
I det hele taget var det en ny og spændende flok spillere, der var med i finalen i år. De garvede finaledeltagere måtte heppe fra sidelinien…. Da de alle havde formået ikke at præstere blændende spil…. Eller måske nærmere selv fortrækker benægtelsens vej …. ”Der er ikke blevet spillet kroket i år !!!”
Til gengæld var der masser af østrogen i luften, da to piger deltog i finalen, og specielt da resultatet begyndte at forme sig. Okay, det kan også være, at det for nogen var en kombinationen af DUNK og lange lyserøde sugerør, der fik den sjove og festlige stemning til at brede sig på pladsen.
Efter finalen var der premieoverrækkelse. Her overraktes udover vinderpokalen også titlen som Årets kroketmongol, det blev i år Jesper Tilsted og Thomas Søndergaard |  |  |
 |
Som et nyt initiativ uddeltes også Stabens Ærespris, de nominerede til denne var:
Simon Kæseler: For sit brillante spil i enkelstart samt sin imponerende pæl-krokade af Phillip fra midtbanen.
Lisbeth Sneftrup (PKK): For med 7 sting i foden at spille fremragende kroket … god stil !!!
Phillip Kristensen (PKK): For at have etableret kontakten mellem Extreme-kroket.dk og PKK, for god holdning samt for sit altid stabile og seværdige spil.
Vinderen af Stabens Ærespris 2006 blev Phillip Kristensen (PKK) … Tillykke med det!!! |  |  |
 |
Efter præmieoverrækkelsen gik festen for alvor i gang ! Her var der traditionen tro gang i en vifte af aktiviteter, spændende fra alm. morskab, ballut, TP, heftig druk, søm-slagning klemmeleg … og selvfølleligt Røv-øl (Har alle fået forresten fået deres behåring tilbage…. Simon ?).
Her vil vi også gerne takke RCC’erne for deres introduktion af RCC-Gambler-druk-kroket… Det vil vi helt klart adoptere!!!
Søndag var der almindeligt opbrud, oprydning og rengøring. Staben vil gerne sige tak for hjælpen, til alle de der blev og hjalp til med at rigge pladsen ned !! …. Og så var det hjem på sofaen På stabens vegne vil vi gerne takke alle deltagerne for en dejlig weekend og tak for de mange hjælpende hænder til både madlavning, oprydning, og hvad der ellers har været af praktisk arbejde forbundet med afvikling af Kroket 2006 Vi håber I alle hyggede jer og nød weekendens lege lige så meget som vi gjorde !! vi håber, at se jer alle igen 24-26Juil 2007 til en ny omgang Kroket !!!
Således opfattet og gengivet på stabens vegne af Sara & Emborg. |  |  |
|
|
|